Oplev en samtale mellem litteraturprofessor Anne-Marie Mai og musiker Kira Skov, der fortæller om Bob Dylans Time out of Mind

Onsdag, den 26. november 2025 kl. 19-21

”Ser man på albummet Time out of Mind fra 1997, hvor en musikalsk revitaliseret Dylan sang sig betagende ind i alderdommens tiltagende tusmørke, så er det i høj grad et digternes album”

Kan man overhovedet adskille tekst og musik hos en sangskriver og tildele Dylan Nobel-prisen som tekstforfatter?

 Anne-Marie Mai, som ikke mener, at man nogensinde bliver helt færdig med at læse en Bob Dylan tekst siger, at "han dyrker stiltrækket oxymoroner, hvilket vil sige, at han sætter modsætninger sammen til en helhed.

Hun peger på, hvordan han mikser begreber, der tilsyneladende modsiger hinanden - som i nummeret ”Love Sick” fra 1997:

”I´m sick of love/ I hear the clock tick/ this kind of love/ I´m love sick”.  

”Han indfangede mig på en måde med sine ord. Egentlig nok mere end med sin musik. Bob Dylan kan fortælle som få. Han kan udtrykke en følelse og en historie på én og samme tid, siger Kira Skov, som for alvor blev fan af den amerikanske sangskriver, da han i 1997 udgav albummet ”Time out of Mind” som blev definerende for hende ” 

Kira Skov og Anne-Marie Mai  fortæller om Bob Dylans Time out of Mind og Kira Skov synger nogle udvalgte sange fra albummet og Silas Tinglev akkompagnerer.

Anne-Marie Mai: 
lic.phil. et mag.art. Professor ved Institut for Kultur-og sprogvidenskaber. Forfatter til bl.a. Bob Dylan The Poet. Syddansk Universitetsforlag 2018.

Kira Skov: 
Sangerinde, komponist, tekstforfatter og producer.

Silas Tinglev: 
Guitarist og komponist.

Pris: 150kr

Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420  København K

Eksterne arrangører: Birgit Lørvig Michaelsen og Jørgen Lørvig Jensen

Kira Skov og Anne-Marie Mai: